Værelser:
Alle værelser har eget bad og toilet. Prisen for et ophold er ens, uanset om du har et dobbeltværelse eller enkeltværelse til rådighed.
Lysglimt har 23 enkeltværelser og 5 dobbeltværelser.
Værelserne er fordelt på to etager.
Der er trappelift til første sal.
Spisetider:
Under opholdet skal du regne med at klare dig selv, og sammen med de øvrige gæster deltage i de fælles måltider, som serveres i spisestuen.
Der kan til maden købes vin, øl og vand.
Morgenbuffet kl. 08:00
Middagsmad kl. 12:00
Aftenbuffet kl. 17:30
I dagligstuen serveres hver dag kl. 15:00 eftermiddagskaffe og kage.
Om aftenen serveres aftenskaffe og kage kl. 20:00
Måltider:
På Lysglimt serveres altid god, veltillavet og sund dansk kost.
Måltiderne på Lysglimt er store og rigelige. Der er noget for enhver smag.
Særlige krav til forplejning i forbindelse med sygdom, kan vi desværre ikke imødekomme.
Besøgende:
Besøgende til vores gæster er velkomne hele dagen.
Vi beder dog de besøgende respektere Lysglimts øvrige gæsters hviletid kl. 13:00 - 15:00
Aktiviteter:
Morgensang er fast på programmet, og morgengymnastik gennemføres hvis der er tilslutning.
Hvis du har lyst, kan du vælge at deltage i forskellige arrangementer.
Lysglimt arrangerer blandt andet:
• Sang- og musikaftener.
• Foredrag eller bankospil.
• Fælles spadsereture.
• Besøg hos lokale kunstnere.
• Grillaftener i haven, når vejret er til det.
• Busudflugt i Nordsjælland.
Området omkring Lysglimt giver rige muligheder for varierede spadsereture i det naturskønne område. Du kan også gå den smukke tur på Fyrstien til Gilleleje by og havn.
Der er adgang til stranden via egen trappe.
TV og Radio:
Modtagerforholdene for radio og TV er i Gilleleje området meget dårlige.
Vi kan derfor kun anbefale dig at bruge husets TV-stue, hvor vi kan modtage de fleste danske programmer.
PC og iPad:
På Lysglimt er der mulighed for trådløst netværk og fastnetforbindelse til bærbar PC og iPad.
Avis:
Hvis du får omadresseret din avis til Lysglimt, lægges den frem i entreen.