Lysglimts historie

Lysglimts bygninger & park

Lysglimts bygninger og park gennem 100 år.

(Detaljer som mart.nr, priser/økonomi, finansiering m. v er bevist udeladt til fordel for den gode historie)

I Lysglimts bestyrelsesberetning for 1917-1918 fortælles om tilblivelsen af selskabet Lysglimt og forledes den første bygning til formålet blev tilvejebragt. Efterfølgende er uddrag fra før nævnte beretning - den første i en række på nu 100 beretninger.

”Selskabet ”Lysglimt” blev dannet den 10. februar 1917 med det Formaal at oprette et Rekonvalescenthjem for mindrebemidlede Kvinder. Gennem Udtalelser fra lægekyndig Side var det tilkendegivet, at man i højeste Grad savnede en saadan Institution.

De fornødne Midler tænkte man sig i første Række tilvejebragt ved Fremstilling og Forhandling af en Tændstik, der forenede en særlig udsøgt Kvalitet med en smuk Udførelse. Saaledes blev Tændstikken ”Lysglimt” til. I det korte Spand af Tid, der er forløbet efter dens Fremkomst har dette fortrinlige danske Fabrikat vundet en stor og stadig stigende Vennekreds.

  Tanken slog an. Bestyrelsen skønnede, at planen lod sig realisere. Tre af Bestyrelsens Medlemmer købte da for egen regning en Villa i Gilleleje. Den ligger på Bakkerne mellem Gilleleje og Nakkehoved Fyr. De nye Ejere tilbød Selskabet denne Villa mod, at de betalte de aarlige Omkostninger, saasom Udgifter til Vedligeholdelse og Renter; desuden skulde det bekoste Ejendommens Istandsættelse til Rekreationshjem. Samtidig forpligtede disse 3 bestyrelsesmedlemmer sig til, at Selskabet, saa snart det saa sig i Stand til at købe Villaen, kunne faa denne overdraget til den samme Pris, som de selv havde betalt…….”

Villa Kristiansminde cirka år 1920

Og hermed havde selskabet Lysglimt adgang til villa ”Kristiansminde”, med tilhørende grund. Arkitekt H. Lange og murermester E. C. Olsen foretog de nødvendige forandringer uden vederlag, så bygningen kunne tages i brug som rekonvalescenthjem, ligesom overretssagfører O. Steen-Møller gav gratis juridisk bistand.

Den 28. april 1918 blev hjemmet indviet og kunne modtage 9 rekonvalescenter ad gangen, og sæsonen varede fra 1. maj til 5. oktober. Bestyrerinden frk. F. Wilmann og 2 assistenter sørgede for, at rekonvalescenterne havde det hyggeligt og kunne drage nytte af opholdet. Men allerede før det hele begyndte var stedet for småt til at imødekomme behovet.

De brødre, der endnu ejede bygningen villa ”Kristiansminde” og grund, opkøbte derfor et grundstykke, der stødte op til ejendommen med det formål senere at opføre en anneksbygning, når midlerne var til det. På grunden lå et ganske lille hus, hvor 2 fattige kvinder havde fået tilladelse til at bo vederlagsfrit. På den ubebyggede del af arealet blev der af Lysglimt dyrket grøntsager og prydblomster til eget forbrug og det gennem rigtig mange år.

Lysglimts pryd-og nyttehave.

En anonym ven

Vi befinder os stadig i 1917-1918, da en servitut på Fyrbakkerne mellem Lysglimt og havet blev ophævet. Det var en anonym ven af Lysglimt, der med løfte om et væsentligt tilskud til opkøb af et areal gjorde et køb muligt, og på den måde sikrede Lysglimt sin enestående udsigt og adgang til stranden for fremtiden. Lysglimt sikrede sig et areal på godt 4000 kvadrat-alen. Et køb, som alle vore gæster også i dag værdsætter utrolig højt, og som er en væsentlig del af hele Lysglimt atmosfæren.

I 1919 blev det muligt for selskabet Lysglimt, at købe villa ”Kristiansminde” med tilhørende grund af de brødre, der fra begyndelsen havde været ejere heraf. Dette betød, at Lysglimt blev selvejer.

I 1920 blev der bygget en pavillon på det nyerhvervede strandareal lige i forbindelse med badebroen. Denne blev selvsagt til stor glæde og bekvemmelighed for gæsterne. Samme år blev der endvidere anlagt en kroketbane, samt dannet en reservefond på kr. 10.000 til virkeliggørelse af den påtænkte udvidelse af Lysglimt.

Lysglimts pavillon og badebro

Udvidelse af Lysglimt

På den i 1918 opkøbte grund, der stødte op til Lysglimt, blev der i 1921 truffet endelig beslutning om udvidelse af Lysglimt, og denne tilbygning til villa ”Kristiansminde” skulle påbegyndes i november 1922 og være færdig i 1923. Tilbygningen blev egentlig et spejlbillede af villa ”Kristiansminde” sammenbygget hermed, således at Lysglimt kom til at se ud, som det stadig gør den dag i dag, set fra havsiden. Samtidig blev en ny bagside af den nye hovedbygning muret op således, at der også på denne side mod syd, kunne etableres nye værelser.

Villa ”Kristiansminde” før og efter ombygningen

Lysglimt kunne nu modtage mellem 20 og 24 gæster afhængigt af antallet af senge per værelse. En væsentlig og bestemt nødvendig investering, da behovet for pladser stadig var voldsomt stigende.

På grund af ombygningen begyndte sæsonen først i juni 1923 og det med en glædesfest over den markante udvidelse. En anonym trofast ven af Lysglimt udtrykte ved denne lejlighed i glæde ”Det sunde barn er vokset fra sit tøj og skulle have nyt”.  Festen blev afholdt Sankt Hans dag med mere end 60 indbudte gæster fra nær og fjern. Af beretningen fra festen kan man blandt andet læse ”Vi skal her indskyde den bemærkning, at venner også ved denne lejlighed havde vist deres kærlige sindelag, idet de mange pund laks, der blev serveret, al den vin, der blev nydt, en mellemret af henkogte frugter, og alle Cigarerne var gaver fra fire forskellige i vor sag, stærkt interesserede venner”. Det har uden tvivl været en glædens dag. En glæde og en tilbygning vi også i dag kun kan være yderst tilfredse med. Ud af næsten ingenting dukkede så det Lysglimt frem, som vi alle kender, og som stadig er Lysglimts ”Hovedbygning”.

I årsberetningen fra 1926 står skrevet, at man allerede var i pladsmangel igen. Derfor havde bestyrelsen indledt forhandlinger med ejerinden af villa ”Enrum”, hvis grund stødte lige op til Lysglimts fra den sydlige side. Kunne denne ejendom erhverves, kunne der optages yderligere 10 gæster på hvert hold. Efter endt forhandling i 1926 købte Lysglimt villa ”Enrum” med tilhørende grund, hvorefter denne blev indrettet til at modtage gæster. Lysglimt kunne nu modtage 35 gæster på hvert hold.

De 2 bygninger blev samtidig navngivet Lysglimt Nord, den tidligere villa ”Kristiansminde” og Lysglimt Syd, tidligere villa ”Enrum”

Her ses Lysglimt Nord og til højre Lysglimt syd. Hhv. Villa ”Kristiansminde” og villa ”Enrum”

I denne forbindelse blev der anlagt en ny indkørsel til Lysglimts nu to ejendomme, som så ud præcis, som den gør den dag i dag. Samtidig blev parkanlægget mellem Lysglimt Nord og Lysglimt Syd færdiganlagt. Parken fremstod i en utrolig flot fransk inspireret renæssancestil med mange stisystemer og en meget stor sekstakket stjerne af plantet buksbom midt i parken mellem de to bygninger. Mange dekorationer så som store opsatser med marmorkrukker smukt tilplantet og små steder med bænke, hvorfra hele parken kunne nydes i helhed. Et meget smukt og spændende haveanlæg lige midt i et øde område øst for Gilleleje, der stadig primært var et fiskerleje.

Uddrag af Lysglimts parkområder.

Statuen Gloria Victis

Statuen Gloria Victis

I 1927 skete det med stor velvilje fra direktør Helge Jacobsens side, og med tilsagn fra Glyptotekets styrelse, at få tilsagn om ”deponering” af statuen Gloria Victis af Antonin Mercie. Statuen, der er fra 1874, blev placeret præcis midt i parken på en prægtig sokkel, som stod i midten af den store sekstakkede stjerne af Buksbom, et prægtigt skue.

I 2004 begyndte jeg mit nye hverv som forstander på Lysglimt og blev samme forår kontaktet af Glyptoteket. En venlig mand forespurgte ganske forsigtigt, om det mon skulle være muligt, at vi havde en statue ved navn ”Gloria Victis” stående på Lysglimt. Det var svært at benægte, da den stod stor og smuk lige midt i parken.

Manden blev overmåde glad og mente, at det nu nok var tid til, at den kom hjem på Glyptoteket igen, da den var svært savnet. Statuens navn ”Gloria Victis”, betyder i øvrigt ”ære være de besejrede”, hvilket leder opmærksomheden hen på de gamle Valkyrier, og præcis sådan så den ud.

Vandforsyningen på Lysglimt

Lige siden Lysglimts begyndelse i 1917 havde der været problemer med tilstrækkelig og stabil vandforsyning, især på grund af den høje beliggenhed af bygningerne. Der har været gjort mange forsøg og tiltag iværksat uden den store virkning, dette være sig anlæg af nye brønde, ændrede rørføringer, tilførsel af vand udefra mv. Det var først i 1933, at der med assistance fra inspektør P. Brén fra Københavns Vandforsyning, blev ført forhandlinger med Gilleleje Vandværk herom. I 1934 var forhandlingerne afsluttet med det resultat, at man kunne få vand tilført fra Gilleleje Vandværk, og man gik straks i gang med at etablere anlægget, der stod klart ved åbningen af sæsonen for 1934 i april måned. Og på denne måde var Lysglimt nu sikret en stabil og tilstrækkelig vandforsyning.

I samme periode 1934-1935 blev Lysglimt Nord udvidet med 4 værelser, idet den opmurede bagside af bygningen blev udvidet mod øst, og dermed kunne Lysglimt modtage 39 rekonvalescenter. I samme anledning fik køkkenet bedre plads og en viktualiekælder. Det var også i 1935, at vor te-pavillon kom til i det Nord-vestlige hjørne, lige ud for dagligstuen, præcis hvor den står i dag.

På det grundstykke i Fyrbakkerne man købte i 1918 med tilhørende strandareal, oplevede man naturens hærgen på stranden, hvor alt sand efterhånden var ikke eksisterende, og brugen af stranden ikke længere var så attraktiv, og dermed ikke længere var en del af oplevelsen på Lysglimt. I 1936 traf man derfor beslutning om anlæg af høfder i vandet ud for strandarealet. I årsberetningen fra 1937 kan man læse følgende ”Det omtaltes i den sidste årsberetning, at man påtænkte bygning af høfder til tilvejebringelse af en bedre sandstrand. Et sådant høfdeanlæg er nu udført. Det var ikke billigt, men det er til gengæld solidt og stærkt bygget, og det er en ganske nødvendig foranstaltning, dels for at sikre kysten, dels at få tilbage fra havet, hvad det i tidligere år har taget, og i så henseende synes anlægget at skulle svare til forventningerne”. En beslutning som både Lysglimt og Lysglimts gæster har stor glæde af den dag i dag.

Det var i 1938, at den flotte portal med den sekstakkede stjerne blev opført som indkørsel til Lysglimt Syd, samtidig med at Lysglimt fik sin egen signalmast på grunden i Fyrbakkerne, omkranset af de 4 bænke.

25 års jubilæet

I anledning af Lysglimts 25 års jubilæum i 1942, blev statuen ”Livsglæde” af billedhuggeren Carl Andersen, med tilhørende grønt anlæg omkring sig, skænket af en af Lysglimts meget nære venner.

Soklen er forsynet med en mindeplade for dagen med følgende indskrift:

1917-1942

Dengang Lysglimt-Stjernen tændtes,
mangen Sorg til Glæde vendtes;
Haabet kom til tusind Hjem.
Med de lyse Hviledage
Sundhed, Livsmod kom tilbage.
-Gud velsigne Vejen frem.

Statuen står i dag i den østlige side af parken. Det har desværre ikke været muligt at finde ud af mere om billedhuggeren Carl Andersen bag statuen ”Livsglæde”

Vi har desværre ikke årsberetningen fra 1942 og ved derfor ikke mere om festlighederne i denne forbindelse. Men til gengæld har vi et eksemplar af 25 års jubilæumsskriftet, som giver en enkel gennemgang af de første 25 år af Lysglimts virke, samt en række billeder heraf til illustration.

Statuen ”Livsglæde” af billedhuggeren Carl Andersen.

I 1947 traf bestyrelsen en beslutning om, at når det økonomisk og materialemæssigt tillod det, ville man realisere en byggeplan, som sikrede plads til flere rekonvalescenter og alle med eneværelser. På denne baggrund blev der i 1947 stiftet en byggefond, og denne fond skal vedblivende støttes til minde om Lysglimts stifter og mangeårig formand direktør W. Stender.

I 1950 blev det så endelig besluttet at iværksætte de byggeforanstaltninger som de seneste år havde været planlagt. Lysglimt Nord påtænktes i al væsentlighed at forblive uden ændringer, bortset fra dem som tilbygningen nødvendiggjorde. Samtidig blev det besluttet, at Lysglimt i samme anledning skulle nedlægges, da den som bygning ikke var meget bevendt og ikke tidssvarende.

Arbejdet tog straks sin begyndelse med udgravning af grunden, hvorefter byggeriet skred frem, men ikke i et tempo, der gjorde muligt at præsentere det fuldt færdige resultat i 1951. Det skal tilføjes, at byggeriet i høj grad prægede driften af Lysglimt, og at man dette år kun modtog 4 hold gæster, ligesom den så smukke park nærmest var utilgængelig.

Udpluk af billeder fra opførelsen af den nye værelsesfløj

Den 3. maj 1952 i forbindelse ved sæsonens start kunne nybygningen tages i brug, ligesom Lysglimt Syd nu ikke var mere. Lysglimt kunne nu modtage 42 rekonvalescenter med eneværelser til alle og med fælles bad og toilet på begge etager. Sæsonen dette år var kun på 6 hold grundet færdiggørelse af byggeri og haveanlæg. Men hele tilbygningen af Lysglimt-Øst, som den blev kaldt, blev meget dyrere end beregnet. Dette skyldes især, at byggeriet skred meget langsommere frem end beregnet, og når hertil lægges stigende lønomkostninger og ikke mindst dyrere rente på byggelånet, så havde det en væsentlig fordyrende effekt.

Noget kom til, og andet forsvandt. Lysglimt fremstod nu som et moderne og på alle måder bekvemmeligt rekonvalescenthjem med eneværelser, spisestue, velmøbleret dagligstue og dejlige udenoms arealer med udsigt til Kattegat og Kullen i Sverige. I forbindelse med byggeriet forsvandt ikke kun Lysglimt-Syd, men også den smukke renæssancehave, som undergik en forandring til et parklignende anlæg. Stadig smuk og brugbar for gæsterne, men markant anderledes.

Den ny værelsesfløj og det nye parkanlæg

100 år er gået ..

En væsentlig årsag til, at Lysglimt nu kan lægge 100 års virke bag sig, er, at skiftende ledelser af stedet har forstået at tilpasse Lysglimt til de skiftende tider i en verden, hvor omgivelserne har udviklet sig hurtigere end nogensinde før i historien. At tre, for hinanden fremmede rekonvalescenter, kunne dele værelse med servantesæt og natpotte, ville i dag være utænkeligt. Ses bort fra de i tiden moderne og mondæne badehoteller, så ville 2 badeværelser til deling blandt 30-35 gæster være ligeså utænkeligt. En lang række normale forhold gennem tiderne ville kunne tilføjes listen over forhold, der ikke ville accepteres i dag.

I 1997 blev det besluttet, at netop gæsternes mangel på eget badeværelse i forbindelse med eget værelse, ikke længere var acceptabelt. Og da man i midten af 1970érne besluttede, at også mænd var velkomne på Lysglimt, betød dette naturligvis også en tilgang af ægtepar, der var henvist til hvert sit værelse, da Lysglimt ikke havde andre muligheder.

En bekræftet historie om forholdene fra 1970érne, lyder således; ”På dagen, hvor gæsterne til et nyt hold skulle ankomme, indfandt forstanderinden sig i pejsestuen med en værelsesliste og pen. Efterhånden som gæsterne ankom, blev de uden indflydelse herpå, anvist et ”passende” værelse, og samtidig fik de udleveret en natpotte, og onde tunger har tilføjet, at der aldrig var potter nok.

Så det stod som nævnt klart for bestyrelsen, at tiden var inde til de nødvendige forbedringer af de bygningsmæssige forhold. Der skulle ombygges, så der kom eget badeværelser til alle værelserne, og samtidig skulle der etableres 4 dobbeltværelser. Dette betød, at en del værelser måtte nedlægges til fordel for de mange badeværelser. Da ombygningen stod klar til brug i 1999, havde Lysglimt 29 værelser, heraf 4 dobbeltværelser og kunne have 33 gæster ad gangen.

Det gamle servantesæt erstattes af nye moderne badeværelser.

Bakkeselskabet

I 1919 blev der i Gilleleje etableret en lokal forening med navnet ”Bakkeselskabet”, som blev stiftet med det samme formål, som Lysglimt havde, da man i 1918 købte natur-og strandarealet nord for Lysglimt, nemlig at sikre, at der ikke blev bygget på arealet, og at den fantastiske udsigt dermed kunne bevares. Bakkeselskabet ville også sikre, at alle borgere og sommergæster i Gilleleje havde fri adgang til Fyrbakkerne og stranden. Bakkeselskabet driver i dag Gillelejehallen, bankospil og den årlige Bakkefest, og overskuddet herfra går til opkøb og vedligeholdelse af arealerne. De ejer i dag 127.502 m2 grund fra Smidstrup i vest til Nakkehoved Fyr i øst, og det hele er henlagt til rekreativt brug af alle.

Denne lille lokale historie for bedre at forstå, hvorfor Lysglimt omkring år 1976 valgte at sælge sit nordlige areal til Bakkeselskabet. Det gjorde Lysglimt i tillid til Bakkeselskabets formål, der herefter var ansvarlig for vedligeholdelse, samtidig med at Lysglimts gæster stadig kunne benytte arealerne, og så har man jo også sikret sig en indtægt for dette store areal. Dog måtte thepavillonen på stranden, og vor signalmast ved de fire bænke på toppen af arealet, lade livet i en god sags tjeneste. Historisk hyggeligt er det dog, at de fire bænke stadig er i brug for alle.

Statuen ”Amanda”

Historien bag den smukke bronzefigur ”Amanda”, der stadig har sin oprindelige placering i den vestlige side af parken, hvor den blev opsat den 22. august 1995, fortælles af Turf Wenneberg selv. Historien bag vil blive åbenlys for læseren.

”Figuren er en knælende ung kvinde som blev sat som et minde over Amanda Sørensen, født den 20.april 1873 og død den 9. september 1921 under en galdestensoperation. Hendes tidlige død var en stor sorg for hendes mand tømrermester Thorvald G. Sørensen og deres tre døtre. Thorvald G. Sørensen var efter datidens målestok en stor tømrermester, derfor dette pompøse gravminde.

Amanda og Thorvald emigrerede uafhængigt af hinanden til Denver i Colorado USA i 1890, begge sammen med to søskende. Thorvald med to brødre og Amanda med 2 søstre. Deres møde i det fremmede resulterede i tre ægteskaber. Amanda og Thorvald blev gift 12. juni 1893 i Denver. De flyttede tilbage til Danmark i 1899. De fik to døtre i USA, Mary født 1893 og Hertha født i 1895. Anna (min mor) blev født 19. juli 1899 i Danmark, men som Thorvald yndede at sige: ”Kølen blev lagt i USA”.

Figuren stod på familiegravstedet på Assistens Kirkegård i København frem til 1994. Gravstedet blev på det tidspunkt ejet af mig.

Da der efter tre tyverier af de store bronzekæder, der omkransede gravstedet og hertil anden hærværk, besluttede jeg at redde figuren og forærede den til Frimurerordenen til opstilling i parken ved rekonvalescenthjemmet Lysglimt. Med hjælp fra brødre i Frimurerordenen (Stenhugger og vognmand), lykkedes det til vor store glæde at få figuren opsat i parken ved Lysglimt”.

Turf Wenneberg

Livet som forstander på Lysglimt

Gennem flere år frem til 2002, havde der i bestyrelsen jævnligt været tale om at modernisere de fysiske rammer for Lysglimts forstanderfunktion. I mellemgangen mellem gæsternes dagligstue og entreen havde forstanderinden 2 uafhængige værelser til rådighed, hvoraf det ene kunne benyttes som ”dagligstue” og det andet som ”soveværelse”. Med hensyn til badeværelse og toilet, var forstanderinden henvist til at benytte det samme badeværelse/toilet, som Lysglimts gæster også brugte i løbet af dagen. Det var åbenlyst, at disse forhold ikke var tidssvarende og i øvrigt også kunne være en udfordring i forbindelse med ansættelse af fremtidige kvalificerede forstandere.

En forstanders vilkår for længe siden.

Tiden var inde til forandringer, og en ombygning blev besluttet og ført ud i livet i 2003.

Ombygningen betød, at man på 1.sal i den gamle hovedbygning mod vest nedlagde 4 enkeltværelser og på dette areal blev der etableret en 2 værelses vagtstue til den til enhver tid værende forstander.

De nævnte 4 nedlagte værelser lå præcis over forstanderindens 2 adskilte værelser, samt med et rum til linned og et lille thekøkken i stueplan. Disse rum blev ombygget til 2 enkeltværelser og et dobbeltværelse, naturligvis med eget bad og toilet. Efter denne ombygning havde Lysglimt 28 værelser, men stadig plads til 33 gæster, grundet det ekstra dobbeltværelse. Altså samme antal værelser og plads til samme antal gæster, som Lysglimt har den dag i dag.

Gennem mange årtier er der naturligvis også løbende foretaget mindre tilpasninger og forbedringer. For eksempel blev der i 1925 installeret et ”fortrinligt varmeapparat i et rum til tempererede styrtebade”, ligesom et bibliotek med 150 bind kom til. Veranda i både Nord og Syd blev bygget, ligesom der kom hospitalssenge, udsmykning og håndværksmæssig assistance. Vederlagsfri adgang til juridiske og revisionsmæssige opgaver var også til rådighed. Disse tiltag og rigtig mange andre er alle givet som gaver og uden vederlag, vidner om en stor sympati for ”projektet” Lysglimt. Denne form for støtte til Lysglimts virke og formål betød, at driftsomkostningerne kunne holdes nede og dermed bidrage til Lysglimts eksistens og udvikling, til glæde og gavn for mange.

Lysglimts arbejde og formål blev støttet af en meget stor skare af brødre med nævnte gaver og også kontante beløb til drift og udvikling, som det fremgår af årsregnskaberne gennem de første årtier. Hertil var der en mindre kreds af brødre, der gav større beløb og tjenester, og sidst, men ikke mindst, var der en lille anonym trofast gruppe af brødre tæt på Lysglimt, der trådte til, når der skulle foretages større investeringer mv. Denne form for sympati og filantropi var udpræget gennem de første årtier, men forsvinder langsomt op gennem tiden, hvor samfundet og menneskelige værdier ændrer sig med de nye generationer, alt imens den ”gamle” generation af dyder langsomt svinder ind.

Benny Hørdum