Lysglimts historie

Lysglimt under besættelsen 1940-1945

”Lysglimt gav aldrig op”

Én blandt rigtig mange kære gæster, der er kommet på Lysglimt gennem mange år, er Rita Naabye, som gennem hele sit voksne liv har ernæret sig som forfatter, I 2007 udgav Rita sin syttende bog med titlen ”Brudstykker af min mosaik”, der egentlig skulle være hendes sidste bog. Derfor handlede denne bog om de ting i livet, der har betydet allermest for Rita, herunder kapitlet om ”Mit feriested”, der både omfatter Rita´s personlige oplevelser på Lysglimt, men også rigtig meget af Lysglimts historie som Rita har forsket meget i, især om Lysglimt under besættelsen. Vi lader Rita Naardby berette sin hitsorie herom ..

”Den 1. december 1943 beslaglagde tyskerne stedet til deres sårede soldater, men det gik hurtigt op for dem, at der var alt for koldt. I Januar 1944 viste det sig, at problemer med opvarmning etc. var så store, at de permanente planer blev opgivet, og tyskerne efterlod stedet i en miserabel forfatning allerede den 29 februar1944. Trods dette lykkedes det brødrene at få stedet gjort klar til det første sommerhold i midten af juni samme år.

Gestapo, der sammen med tysk marinepoliti, havde tilholdssted i Villa Højbo i den vestlige del af Gilleleje, havde længe haft ønsket om et nyt tilholdssted. Den 3. januar 1945 rykkede de ind og ødelagde endnu mere. Huset blev smurt ind i camouflagemaling og omgivet med pigtråd.

Det er interessant at tænke på, at hele kystafsnittet var forsynet med militære anlæg som kystbatteri med kanoner. Begrundelsen herfor var, at den tyske marine anså Kattegat for det mest truede af de tyskkontrollerede kyster, og at man ikke ville være i stand til at forhindre en allieret flådestyrke i at trænge dybt ind i Kattegat. Samtidig var der efter tysk opfattelse fare for, at Sverige ville gå ind i krigen på de allieredes side,

Modstandsbevægelsens aktiviteter i området steg markant, og i et hus, Lysglimt syd, der på daværende tidspunkt lå ved indkørslen til ejendommen, blev elite-polititropper indkvarteret. Deres opgave var primært at bevogte området, samt assistere Gestapo ved razziaer i og udenfor Gilleleje. Hvor parken i dag ligger, blev der bygget en speciel hundegård for deres schæferhunde, der var opdrættet til omgående angreb, når de blev sluppet løs.

Til venstre ses Lysglimt nord, og til højre i front ses Lysglimt. Syd, og i parken herimellem var hundegården placeret.

De to kælderrum, der i øvrigt stadig findes, blev lavet om til fangeceller med fire brikse i hver og gitter for vinduerne. Celledørene blev låst ved simpelthen at sætte en stor jernstang på tværs, og kikhuller til fangevogterne blev udboret i dørene.

På dette tidspunkt var anden Verdenskrig på sit højeste. Gillelejeerne, såvel fiskerne som byboerne, var allerede så langt tilbage som i 1942 blevet aktivt involverede i modstanden mod besættelsen. Kendte modstandsfolk som ”Citronen” og ”Flammen” havde deres helt specielle tilholdssteder i området, og det havde de store modstandsgrupper i Hovedstaden også.

Når en Sabotageaktion var overstået, gjaldt det om at komme væk fra København, indtil der var faldet ro over feltet, som en kendt modstandsmand udtrykte det.

Den første alvorlige udfordring til Gillelejeerne blev oktoberdagene i 1943, hvor det gjaldt jødetransporterne til Sverige. Opgaven blev løst, og der blev skrevet en del bøger om denne tid. Fra begyndelsen af 1944 blev det fiskernes opgave at sejle allierede agenter, nedskudte englændere og amerikanere og andre til og fra Sverige. Våben, sprængstof og ammunition blev landsat for næsen af tyskerne langs kysterne og nogle gange endda i selve Gilleleje havn. At det før eller siden skulle gå galt, var indlysende, og da Gestapo havde overtaget Lysglimt, skærpedes forhørsmetoderne.

Forhørene foregik på den måde, at om formiddagen begyndte den øverstbefalende Baumann og hans håndlangere med en forholdsvis ”blid” afhøring i form af kriminaltekniske metoder, der som oftest sluttede med nogle særdeles hårde lussinger.

Efter frokost fortsatte man, og fik man ikke resultater, blev knytnæverne brugt, indtil fangen faldt om, og blodet sprøjtede. Gav disse metoder stadig intet resultat, blev fangen om aftenen ført til Villa Wisborg i Helsingør under Gestapochef Juhls domæne.

Alt afhængig af sagens natur overnattede fangen her og blev i løbet af næste formiddag ført videre til Vestre fængsel. Diverse afhøringer i fængslet og i Shell-huset endte med en dom på dødsstraf, overflytning til koncentrationslejr i Tyskland eller i bedste fald i Frøslevlejren.

Da Frihedsbudskabet den 4. maj 1945 lød over radioen, var Gestapochefen med sine to Schæferhunde på vej til marine kommissionen i havneområdet. Som altid gik denne ”mægtige” mand midt på gaden, og ingen vovede at passere ham. Knap to timer senere gik han vejen tilbage med sine hunde, men denne gang i vejsiden med blikket rettet nedad. Samme aften kom der røg ud af skorstenen på Lysglimt, og en vældig aktivitet var i gang. Omkring midnat ankom tre store lastvogne til huset, og den 5. maj forlod Gestapo stedet med stor hast klokken tre om morgenen.

Endnu engang fik Lysglimts bestyrelse en udfordring af format. Alt blev fjernet af modstandsbevægelsen og senere overladt til politiet i Hillerød. Udbæringen af arkiver, våben med videre, blev af en modstandsmand filmet for eftertiden. Denne film opbevares i dag på Gilleleje Museum og vises ved særlige lejligheder.

Den 10. maj fik den daværende bestyrelse af Lysglimt adgang til bygningerne. Ødelæggelserne var enorme, men man gik ufortøvet i gang med restaureringen. Kendte og ukendte brødre over det ganske land, der efter deres overbevisning og samvittighed forstod betydningen af den samfundsopgave, som Lysglimt havde at løse, bakkede bestyrelsen op hele vejen og allerede den 3.juli 1945 samme år ankom det første hold rekonvalescenter for et ophold”.

Rita Naabye.