|
|
Et sikkert sommervalg er et ophold på Lysglimt.
Et sikkert sommervalg er et ophold på Lysglimt.
De første gæster har allerede hentet nye kræfter på Lysglimt, og det kan alle der føler et behov herfor også komme til at opleve. Lysglimt gør en forskel, når man har brug for gode trygge sociale omgivelser og fred, også hvis man ønsker at være alene. Der kan ligge lange sygdomsperioder, tab af ægtefælle og operationer bag ønsket om et rekreativt ophold i disse dejlige omgivelser. På Lysglimt kan man komme til kræfter igen. Lysglimt byder også gæster velkomne, der blot ønsker at holde ferie i det skønne Danmark, når alder eller helbred ikke længere magter at tage udlands. Alle er velkomne på Lysglimt.
Siden 1917, har Lysglimt taget imod gæster der har haft behov for det og er i dag ét af de sidste af sin slags. I mere end 90 år har Lysglimt været hjertebarn for rigtig mange velmenende og engagerede mennesker, der har sat en ære i at Lysglimt forblev et sted med hjertet på rette sted, et sted hvor omsorg, nærhed og menneskelighed er de bærende elementer.
Her er alt hvad krop og sjæl behøver. Der er udsigt til en høj himmel, der spejler sig i Kattegats blå bølger, her "holder vi øje med, om Norgesbåden sejler rettidigt og om fiskerne kommer ud på havet og hjem igen", så opgaverne er mange, men ikke så forpligtende, at de tynger sindet - tværtimod. Her er det gode humør og glade tanker, og her er du med til at skabe stemningen, der igen er med til at skabe minder om dejlige oplevelser.
Lysglimts navn er i sig selv et glimt af lys og forventninger. Gæsterne elsker de mange solkroge i den store park og overdækkede arealer med solvogne, så vejret kan nydes selvom det ikke lige smiler hverdag. Lysglimt har hyggelige opholdsstuer, hvor vi lægger vægt på, at der skal være rart for alle at være. Vi har derfor røgfri spise- og opholdsstue og en pejsestue for rygere. En stor del af Lysglimt's gæster vender tilbage år efter år, for igen at opleve naturen, den gode mad og ikke mindst fællesskabet og samværet med de øvrige gæster. Lysglimt er i øvrigt godkendt af sygeforsikringen "danmark"
Tag kontakt med forstander Benny Gustavsen, der gerne fremsender en udførlig brochure eller hjælper med at finde en dato med et ledigt værelse og alle andre praktiske informationer om vort dejlige hjem på strandbredden ved Kattegat med udsigt til Gillelejes travle fiskerihavn og det fyr, der i fordums dage ledte de søfarende hjem igen.Her vil du kunne nyde godt af en omsorgsberedt medarbejderstab, der sætter en ære i, at gøre dit ophold til en oplevelse, tag en hurtig beslutning og hold ferie på et af Danmarks smukkeste steder, hvor de fælles oplevelser knytter venskaber og sociale bånd.
De bedste hilsener
Rekonvalescenthjemmet "Lysglimt"
|
|
|